Energetic Transformations

Sådan mærker du energi

I dag skal det handle om at mærke eller fornemme energi.

For nogle er det et meget abstrakt begreb – For hvad skal du mærke?!?

Når du hører andre fortælle om det, kan det være du tvivler på om det du mærker nu er ‘rigtigt’, eller det kan være det føles som om det de andre mærker er meget mere kraftigt, eller tydeligt i forhold til det du (måske) tror du mærker…?

Det handler om øvelse!

Og det handler om at stole på det du mærker, uanset hvor småt eller stort det er.

Det er nemlig meget forskelligt fra person til person, hvordan vi mærker energi, hvordan det føles og hvor det ‘føles’.

 

Det kan være du mærker:

  • Varme
  • Kulde
  • Puls
  • Sitren
  • Intentionen
  • Dybde
  • Stilhed
  • Vibration
  • Følelser
  • osv.

Det kan være du mærker det primært i:

  • Hænderne
  • Halsen
  • Maven
  • Brystet
  • Armene
  • osv.

Og det kan være det er forskelligt fra gang til gang.

Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert i at mærke energi.

Og igen øvelse gør mester.

 

Så i dag har jeg valgt 3 øvelser ud til dig, som gerne vil træne din fornemmelse for energi.

ØVELSE 1: KLAP-OG-MÆRK

Kan du huske Mr. Miyagi fra Karate Kid filmene?

Da han klapper hænderne sammen og gnider dem mod hinanden?

Det er det du skal gøre.

KLAP og gnid hænderne mod hinanden.

Når du har gnedet hænderne mod hinanden lidt tid, så tager du dem langsomt fra hinanden.

Bare et par centimeter.

Og fornemmer den energi, der er imellem hænderne.

Lav gerne en lille bounce bevægelse med hænderne. Det gør det lettere at fornemme energien.

Leg lidt med det.

Tag hænderne langsomt længere fra hinanden og form evt. en stor eller lille bold af energi mellem hænderne.

Når du er færdig med at lege med energien, så brug den gerne til noget.

Det kan være du ‘giver’ den til dig selv, eller ‘kaster’ den i retning af en person du holder af.

ØVELSE NR. 2: HÅNDEN-PÅ-HJERTET

Denne øvelse er lidt mere simpel og ‘indadvendt’ – og for nogen svære.

Tag din ene hånd og læg den på hjertet.

Luk dine øjne og fornem energien.

Fornem kontakten mellem hånden og brystet.

Mærk vejrtrækning.

Tillad dig selv bare at være tilstede med dig selv.

 

Og bare mærk kontakten til dig selv.

Hvad mærker du?

Husk, der er ikke noget rigtigt eller forkert.

Øv dig i at mærke det hele, uanset om du anser det for at mærke energi eller ej.

ØVELSE NR. 3: FORNEM-RUMMET

Denne øvelse handler om at fornemme energi på steder/i et rum. Modsat de to andre øvelser, hvor det handlede om at mærke energi fysisk.

Vælg et værelse i din bolig (ikke det du sidder i).

Prøv nu at fornemme hvordan der er i værelset.

Hvordan er der lige nu derinde?

Er der koldt? varmt? hyggeligt? tomt?

Hvad fornemmer du?

Husk igen, der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Jeg håber du igennem øvelserne har fået et mere afslappet forhold til det med at fornemme energi og kan tillade det at vokse endnu mere.

 

Bliv guidet i en øvelse til at ÆNDRE energien i kroppen!

Er du endnu ikke tilmeld Lea Philips nyhedsbrev, så kan du få tilsendt en video, hvor jeg guider dig i en af mine ynglings healings øvelser til at ændre energien i kroppen.

Skriv kommentar